Sorg i København

I dag var ca. 50 katolikker mødt op i Jesu Hjerte kirke for at høre messe efter den traditionelle ritus. Da præsten af ukendte årsager udeblev, fejrede en af de stedlige præster så i stedet en messe efter ny ritus (for den del af menigheden, som ikke gik hjem). Det skal bemærkes, at der ved Jesu Hjerte kirke er mindst tre præster, som er uddannede til at fejre den traditionelle messe, herunder den præst, som valgte at fejre messen efter ny ritus.

Det må samtidig være tilladt at minde om Pave Benedikts ord i Motu Propriet fra 2007 (art 5):

“I sogne hvor der er en stabil gruppe af troende som er knyttet til den ældre liturgiske tradition, skal sognepræsten villigt imødekomme deres ønske om at fejre Messen efter ritus i den Romerske Messebog offentliggjort i 1962, og sikre at disse troendes velfærd harmonerer med sognets sædvanlige pastorale omsorg, under biskoppens ledelse og i overensstemmelse med Canon 392, idet han undgår splittelse og fremmer hele Kirkens enhed.”

Det er med sorg vi må konstatere, at dette fortsat er fremtid i København.

http://www.vimeo.com/12864556
4. marts, 2012 • Gemt i: Danmark, Liturgi

7 svartil «Sorg i København”

  1. Claes - 5. marts, 2012

    Sorgen er let at forstå, men der er oprørsånd over det, at forlade kirken på grund af messens form. Det er og bliver jo Herren Jesus, der kommer til stede og ofrer sig til sin himmelske Fader for menneskenes synders skyld.

  2. Carl - 5. marts, 2012

    Kære Claes,
    jeg forstår nu også den anden reaktion, selvom jeg blev af de grunde du nævner. Hvis det var lige meget, ville man jo bare kunne gå til en hvilken som helst anden messe i byen.
    Venlig hilsen, Carl

  3. Claes - 5. marts, 2012

    Vi er gladest for den gamle messe fordi den tydeligst viser os, hvad messeofferet går ud på. Men messen kan fejres under mange forskellige ydre former og stadig være en gyldig messe. Det vigtigste er ikke æstetik, men mødet med Herren Jesus lyslevende og virkelig.

  4. Carl - 5. marts, 2012

    Kære Claes,at det kke kun drejer sig om æstetik, viser jo din allerførste sætning… og det gamle ord: LEX ORANDI, LEX CREDENDI (som man beder, tror man) – og det er de seneste 50 års udbredte apostasi vel et sørgeligt bevis på.
    Venlig hilsen
    Carl

  5. Mikael Rosén - 6. marts, 2012

    JMJ

    Bästa vänner! När skall ni lära er att inte lita på konciliekyrkan, speciellt “jesuiterna” i Jesu Hjärta hatar Traditionen. En nyhet eller?

  6. Carl - 6. marts, 2012

    Kære Mikael,
    de to tilbageværende jesuitter i Stenosgade hader ikke Traditionen, og de er begge så højt oppe i årene, at man ikke kan vente at de egenhændigt skal genindføre, hvad de selv som unge opgav mere eller mindre godvilligt. Men det er klart at der i dette bispedømme mangler meget ift hvad Pavens Motu Proprio påbyder. Og det vil blive adresseret, både i bøn og i handling. I mellemtiden glæder vi os over, at Stockholms biskop har vist et så strålende eksempel på hvordan man kan handle retsindigt ift Kirkens vilje.
    Venlig hilsen, Carl

  7. TLM i Danmark – Sorg i København » EN KATOLSK WEBLOG - 7. marts, 2012

    [...] leste nettopp et innlegg på nettstedet ‘Katolsk Tradition’, som ble postet søndag – etter at den tradisjonelle messen ikke ble feiret slik man hadde [...]

Der er lukket for kommentarer til dette indlæg.