Credo 9: “Født af Jomfru Maria”
Hvorfor tale om Julens Mysterium her midt i Fastetiden? Ja, bortset fra, at Påskens Mysterium ikke var muligt uden Menneskevordelsens Mysterium, så er der også en særlig anledning til det netop på “Lætare Søndag” (et navn, som denne fjerde søndag i Fastetiden har efter indgangsverset til Messen, som begynder: “Glæd dig, Jerusalem…”) – den glæde, som Guds folk finder i Guds Hus, Kirken. Og hvilken kilde til glæde er større end troen på Guds Menneskevordelse, Jesu Kristi tilstedeværelse midt iblandt os? 
Epistelen til Lætare søndag (Gal. 4, 22-31) taler om Guds Moder, som ved fødslen i Betlehem også blev vor Moder – Kirkens Moder: “I, brødre, er børn i kraft af et løfte…ligesom han, der var født efter naturens orden [Abrahams søn Ismael], dengang forfulgte ham, der var født efter Åndens orden [Isak, født af Sara ved Guds løfte], sådan også nu…vi er ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde.” Guds Søn var sandelig født “efter Åndens orden”, som “undfanget ved Helligånden“; men samtidig var Han, Verdens Frelser, også født i kødet, af en den salige Jomfru Maria, den nye Eva, hin hellige nat i Betlehem.
I samme time forkynder Englen for hyrderne den glæde, som “skal være for hele folket” (Luk. 2, 10) – dvs. for Guds folk af alle tungemål og nationer, det ny Jerusalem. Til den gamle Eva sagde Herren: “du skal føde dine børn i smerte” (1. Mos. 3, 16). Den ny Eva, Maria, føder uden smerte, i sin evige Jomfrueligheds udelte salighed. Og “alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: ‘Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og de skal give Ham navnet Immanuel’ – det betyder: Gud med os” (Matt. 1, 22-23).
I dette hellige Mysterium finder vi opfyldelsen af alle løfter i den gamle pagt, fx finder vi i den hellige Jomfru den tornebusk, som Moses så brænde uden at fortæres, og i hvilken Herren selv åbenbarede sig. Marias hellige hjerte brænder i al evighed af den rene kærlighed til Gud, som end ikke fortærede hendes uplettede sjæl i de frygtelige timer under Korset. Jesus var jo kun otte dage gammel, da den hellige Simeon forudså denne sidste og største prøvelse i den hellige Jomfrus liv: “også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge” (Luk. 2, 35).
Lad os derfor forene os med Guds og vor Moder, som “gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem” (Luk. 2, 19). Aldrig vil vi fuldt ud begribe det Mysterium, at Gud selv lod sig føde i en stald, blandt fremmede og ugæstfrie mennesker, og siden hengav sig til den smertefulde lidelse og død blandt forbrydere og vantro. Men fordi Han har gjort alt dette for os, må vi, sammen med Guds og vor Moder, i glæde og taknemmelighed åbne vore hjerter for Ham, adlyde Ham i alt, og hele vort liv grunde over det Ord, som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria.
Hil dig, Maria, fuld af nåde, Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere, nu og i vor dødstime.
Der er lukket for kommentarer til dette indlæg.