Credo 6: “Jesus Kristus”
Trosbekendelsen når her til den kristne tros inderste kerne: vi bekender, at den ene Gud, den ene Herre, som vi tror på, er en person, som vi med inderlig kærlighed kan kalde ved det helligste af alle navne: Jesus, som betyder “Frelseren”. I Jesu allerhelligste Navn finder vi Troens største bud: “Og dette er Hans bud, at vi skal tro på Hans Søns, Jesu Kristi, Navn” (1. Joh. 3,23). Jesus er vor Frelsers navn, ja, Jesus er vor frelse: “der er ikke givet mennesker noget andet navn under Himlen, som vi kan frelses ved” (Acta 4,12).
Både Jomfru Maria, Guds hellige Moder, og den hellige Josef, Hans plejefader, hører først dette navn fra en engel: “du skal give Ham navnet Jesus” (Luk. 1,31; Matt. 1,21). Den almægtige Gud viser sig ved sin menneskevordelse som alle menneskers frelser, således som englene sagde til Bethlehems hyrder: “I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren” (Luk. 2,11).
Til navnet Jesus føjer vi således ofte den kongelige titel Kristus, ”den salvede”. I oldtiden salvedes profeter, præster og konger ofte som tegn på at de modtog deres myndighed og kraft fra Gud selv. Og Jesus, den salvede over alle salvede, modtog, som allerede Esaias forudsagde, sin salvelse af Guds Ånd: “Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig” (Es. 61,1).
Jesus Kristus er altså den Mester over alle profeter, som har lært os Guds vilje at kende, og hvis lære tillader Verden at kende Hans himmelske Fader. Han er den evige Præst, som har ofret sig selv for syndernes forladelse: “Du er præst i evighed, efter Melchisedech’s orden” (Sal. 109,4). Og Han er den evige Konge, som “for evigt skal råde over Jakobs hus, og hans Rige skal ikke have ende” (Luk. 1, 32f). Hans Rige er ikke af denne verden (Joh. 18,36), for det er et evigt og åndeligt Rige, som alle mennesker uden undtagelse er underlagt: “Derfor har Gud højt ophøjet Ham og skænket Ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i Himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende, at Jesus Kristus er Herre” (Fil. 2, 9-11).
Vi finder også i dag Jesus Kristus lyslevende i Verden, når vi holder os til Hans hellige Kirke: “Alt har Han lagt under Hans fødder, og Han har givet Ham som hoved over alle ting til Kirken; den er Hans legeme, fylden af Ham…” (Ef. 1, 22f). Jesu Læremyndighed, Hans Præstedømme og Hans Kongedømme fylder den Kirke, Han har grundlagt: Han beskytter den ved Sin Ånd mod alle vildfarelser, Hans hellige Korsoffer fornys hver dag på dens altre, og Hans Kongedømme fylder den hver dag med ny styrke, bevarer den fra alle fjendens angreb, og kalder alle mennesker til Hans tjeneste: “Mig er givet al magt i Himlen og på Jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple…” (Matt. 28, 18f).
.
FORTSÆTTES HER
6 svartil «Credo 6: “Jesus Kristus””
Det er SANDHED navnet Jesus er navnet over alle navne. Han har ved sit kosmiske offer frelst den faldne menneskehed, så ikke en vil gå under i fortabelsens gru. Som den gode Hyrde, søger han efter det mistede får, INDTIL HAN FINDER DET. Lovet være Jesus Kristus – i al evighed. Amen.
Kære Claes,
tak for kommentar! Blot lige en enkelt opklarende bemærkning. Som i øvrigt også tidligere anført i en kommentar til “Jesus venter dig i tabernaklet”, må vi holde fast i menneskets frie vilje og også evangeliets advarende ord om fortabelsens mulighed – og først og fremmest i hvad vi ikke ved, her om antallet af frelste og fortabte. Der er ikke så få alvorlige trosfrafald, som har taget udgangspunkt i prætentioner om at vide mere om dette end Kirken og specielt de hellige skrifter lærer, fx at “kun ganske få frelses” (fx jansenismen) eller at “alle frelses” (altså uanset hvad de gør). Ingen af disse vranglærer er i overensstemmelse med Kristi og Kirkens lære. I flg. denne lære er Helvede – den evige fortabelse – en realitet, selvom vi ikke kan (eller behøver) vide hvor mange den rammer. Vi skal også derfor fordybe os i Frelsens vej og kæmpe alt hvad vi kan for at følge den.
Om disse spm. kan du og andre læse mere her:
http://www.catholicbasictraining.com/apologetics/coursetexts/6f.htm
Venlig hilsen, Carl
En jesuitter pater sagde engang til mig: Tro og håb som om alt afhænger af Gud alene, arbejd som om alt afhænger af dig selv alene. Sandheden om troen er som en kugleskal, set fra en side er den konkav, set fra en anden side konveks. Eller med et misbrugt billede fra fysiken, lys er bølger, lys er partikler, men ikke begge dele på samme tid. Vi kommer måske aldrig til at nå til bunds i spørgsmålet om nåden og den frie vilje.
Afgørende for mig er, at vi aldig som frelste i himlen kan sige – “Jeg har mig selv at takke for denne salighed, jeg er her kun fordi, jeg sagde ja til nåden”.
Jeg tror vi der hjemme må sige:”Det er alene på grund af dig Herre, at jeg står her i Herligheden.” – Gud alene æren.
Enig, Claes; vi vil aldrig nå dertil uden nåden. -C
[...] Jesus Kristus, vor Frelser og vor frelse, tror vi på et mysterium, der overgår vor forstand: Han er Guds [...]
[...] foreslår Djævelen at Kristus forvandler stenene til brød for at stille sin – og vel også alle menneskers – [...]
Der er lukket for kommentarer til dette indlæg.